Mobil slyngrensning
Mobil slyngrensning er en effektiv metode til både beton- samt ståloverflader, hvor der anvendes stålshots til blæsningen. Selve processen adskiller sig fra traditionel sandblæsning, ved at være mere skånsom for miljøet, da der dannes markant mindre støv i forbindelse med afrensningen. Støvet minimeres, da blæsemidlet suges tilbage i maskinen og genanvendes, indtil stålshotsne er slidt op, hvilet også reducerer forbruges af blæsematerialet.
Ligesom ved traditionel sandblæsning, kan man opnå ruhedsgrad iht. ISO 8501-1. Metoden er særligt effektiv ved store stationære anlæg, f.eks. tanke, hvor det er muligt at adskille maskinen, så den kan transporteres igennem mandehuller ned til ø600 mm. på tanke. Herefter kan maskinen samles igen inde i tanken og tages i brug.